Generhvervelse af kørekort
Kom sikkert tilbage i trafikken
Har du været uheldig at miste førerretten, eller er du blevet indkaldt til en kontrollerende køreprøve, skal du, når frakendelsestiden er udløbet eller før fristen for den kontrollerende prøve udløber, aflægge en teori- og en praktisk prøve.
Er det en kontrollerende prøve, skal du aflevere dit kørekort, når du møder op til teoriprøve, og du får det kun tilbage hvis du består. Består du ikke, får du først kørekortet igen, når både teori- og praktisk prøve er bestået.
Vil du sikre at du består din generhvervelse af kørekort? Så tag kontakt til Harlekin Køreskole på Stevns, og kom trygt og sikkert frem til køreprøven.
Skyldes frakendelsen spirituskørsel eller kørsel med narkotika i blodet, skal du have gennemført et såkaldt ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik), før din prøve kan bestilles til dig. Kurset består af fire lektioner à tre timer fordelt over fire uger. Du skal selv tilmelde dig og betale for kurset.
Når du har modtaget din indkaldelse fra Færdselsstyrelsen, skal du:
Du bliver tildelt en kode til et online teorisystem, hvor du kan øve dig i teoriprøver, og når du er klar, bestiller vi en teoriprøve til dig. Når denne prøve er bestået, er du klar til at komme ud og køre. Vi aftaler 4 x 45 minutters kørsel samt 1 x 45 minutter kørsel i forbindelse med din kontrollerende køreprøve.
Føler du dig klar til at prøve igen? Kontakt vores dygtige og tålmodige kørelærere på 29 76 54 59. Vi kan også kontaktes via mail enten på info@harlekinkøreskole.dk eller via vores kontaktformular.